Analyse af danskernes kendskab til radon

Annonce: Er du i tvivl om radonniveauet i dit hjem?
Med Airthings Wave Radon kan du nemt og præcist måle radon – helt uden besvær. Få styr på indeklimaet og beskyt din familie mod usynlige farer.

👉 Du kan. købe måleren her

Kendskab til radon

Danskernes kendskab til radon – den usynlige, radioaktive gas der kan forårsage lungekræft – er generelt steget i løbet af de seneste år via.ritzau.dk. Informationsindsatser som Sundhedsstyrelsens råd og kampagnen Radonfrithjem (2015-2018) har bidraget til at øge opmærksomheden. Bolius’ Boligejeranalyse viste fx, at andelen af danskere der vidste, hvad radon er, voksede fra 46 % i 2015 til 51 % i 2016 hvacfokus.dk. Denne positive udvikling indikerer, at over halvdelen af befolkningen i midten af 2010’erne havde hørt om radon og dets sundhedsrisici. Sundhedsmyndighederne fremhæver også alvoren: Radon vurderes at medvirke til omkring 300 nye tilfælde af lungekræft om året i Danmark hvacfokus.dk – et tal der har hjulpet med at sætte radon på dagsordenen i offentligheden.

Holdninger og opfattelser

Flere danskere betragter nu radon som et relevant indeklimaproblem, men holdningerne varierer alt efter viden og situation. Især i forbindelse med bolighandel er fokus steget: Ejendomsmæglere oplever, at boligkøbere efterspørger information om radonniveauer, og en undersøgelse viser, at over halvdelen af danskerne gerne vil have udleveret et radonlandkort ved huskøb dagensvvs.dk. Dette tyder på, at mange boligkøbere aktivt ønsker mere oplysning om radon og medtager det som en faktor i deres beslutninger. Omvendt er der stadig en stor gruppe husejere, som ikke forholder sig aktivt til radon i dagligdagen. Langt de fleste husejere kender fortsat ikke radonniveauet i deres egen bolig hvacfokus.dk, ofte fordi radon ikke kan ses eller mærkes og derfor let bliver overset. Eksperter påpeger, at radonrisikoen kan være undervurderet – faktisk dør der omkring dobbelt så mange om året af radonrelateret lungekræft som i trafikuheld. Alligevel “kan det undre, at der ikke er mere fokus på radon,” udtaler formanden for Dansk Radonforening, Casper Axberg randersidag.dk. Samlet set er danskernes holdning præget af stigende bevidsthed og bekymring blandt de oplyste, men også af en vis tøven eller uvidenhed hos mange, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med problemet.

Handlinger: Radonmåling og radonsikring

Den øgede opmærksomhed har ført til, at flere danskere nu handler på radonproblemet i deres boliger – først og fremmest gennem målinger og i nogle tilfælde udbedringer. Antallet af gennemførte radonmålinger i private hjem er steget markant siden midten af 2010’erne. Brancheforeningen Dansk Radonforening melder, at antallet af husejere, som bestiller radonmåling (dosimetre), nærmest er fordoblet i løbet af få år hvacfokus.dk. Målesæsonen 2016/17 blev der på landsplan udført godt over 10.000 radonmålinger hvacfokus.dk, bl.a. hjulpet på vej af Realdania og Bolius’ landsdækkende kampagne Radonfrithjem. I alt valgte over 10.000 boligejere at få målt radon via Radonfrithjem-kampagnen allerede inden udgangen af vinteren 2016 realdania.dk, hvilket oversteg forventningerne. Data fra kampagnens første 3.000 målinger i 2016 viste, at lidt over halvdelen af de målte huse havde radon over Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse på 100 Bq/m³ realdania.dk. Disse resultater motiverede mange berørte husejere til at overveje forbedringer af boligen. Det skal dog bemærkes, at interessen for at måle kan påvirkes af omstændigheder. Under COVID-19-pandemien 2020 faldt antallet af radonmålinger midlertidigt med ca. 50 % i forhold til året før, da fokus var andetsteds randersidag.dk. Eksperter udtrykte bekymring over dette dyk, fordi flere mennesker opholdt sig hjemme i perioden, hvorved en overset radonudsættelse kunne have sundhedsmæssige konsekvenser randersidag.dk. Ikke desto mindre forventes måleaktiviteten at genvinde momentum i takt med genoptagne kampagner og stigende viden. Når der påvises forhøjede radonværdier i en bolig, er næste skridt radonsikring – dvs. at gennemføre tiltag, der reducerer radonniveauet. Myndighederne anbefaler generelt at gribe ind, hvis radonniveauet overstiger 100 Bq/m³ (for nye huse) eller 200 Bq/m³ (for eksisterende huse)sst.dk. I praksis starter mange boligejere med enkle forbedringer: øget udluftning og tætning af synlige revner i fundament eller kælder. Ved moderate overskridelser kan installation af friskluftsventiler være tilstrækkeligt, mens større problemer kræver mere omfattende løsninger som balanceret mekanisk ventilation eller et decideret radonsug under huset hvacfokus.dk hvacfokus.dk. Markedet for radonsikring bærer præg af voksende efterspørgsel i de seneste år. Flere virksomheder melder om stigende ordrer på radonrelaterede forbedringer – fx oplever ventilationsfirmaer, at mange husejere får installeret mekaniske ventilationsanlæg efter at have målt et højt radonniveau hvacfokus.dk. Ifølge en installatør er det især frygten for kræftrisiko, der motiverer boligejerne til at investere i radonsikring hvacfokus.dk. Selvom det præcise antal radonsikrede huse nationalt ikke kendes, tyder udviklingen på, at flere tusinde boligejere de seneste år aktivt har reduceret radon i deres hjem – enten gennem små forbedringer eller mere permanente installationer.

Boligtyper med forhøjet radon

Radon findes i alle egne af Danmark, men koncentrationen i boliger varierer betydeligt. Nogle typer boliger og områder er markant mere udsatte end andre. Følgende faktorer kendetegner typisk de boliger, hvor der er størst risiko for forhøjet radonniveau:
    • Geografi og undergrund: Radonindholdet afhænger af jordbundsforholdene der, hvor huset ligger. Niveauerne i undergrunden er generelt højest i Øst- og NordøstDanmark – fx på Sjælland, Bornholm og visse af øerne – mens Vestjylland med sandet jord har relativt lave radonværdier taenk.dk bolius.dk. På Bornholm, hvor undergrunden består af granit og moræneler, udgør radon et særligt stort problem bolius.dk. Omvendt ses i områder som Nordjylland kun få huse med kritiske radonniveauer (under 1 % over 200 Bq/m³ ifølge undersøgelser)sst.dk. Et nationalt estimat fra Aalborg Universitet (Build) i 2020 vurderer, at ca. 500.000 danske boliger overskrider den anbefalede radongrænse på 100 Bq/m³ taenk.dk – disse boliger fordeler sig især i de udsatte egne.
    • Byggeår og byggestandard: Ældre huse (opført før slut-1990’erne) har oftere radonproblemer end nyere huse. Årsagen er, at krav om radonsikring i nybyggeri først blev indført i bygningsreglementet i 1998 (skærpet yderligere i 2010) realdania.dk bolius.dk. Mange ældre enfamiliehuse har ingen radonspærre under gulvet. Nyere forskning viser da også, at gennemsnitligt radonniveau i boliger falder markant i takt med byggeåret: Huse bygget før 1995 har i snit ~106 Bq/m³, bygninger fra 1996-2009 ca. 93 Bq/m³, mens huse opført efter 2010 kun har omkring 58 Bq/m³ i gennemsnit bolius.dk. Nye huse er altså langt bedre beskyttet mod radon fra start. Bemærk dog, at selv nye boliger kan få radonproblemer, hvis byggegrund eller udførsel er problematisk – myndighederne anbefaler også måling i nyere huse for en sikkerheds skyldsst.dk.
    • Bygningstype og fundament: Enfamiliehuse i direkte kontakt med jorden er mest udsat, da radon siver op fra undergrunden gennem utætheder i fundament og gulve. Særligt risikoen er høj i huse uden kælder (der står på terræn) samt huse med utætte kældre eller krybekældre – her kan radon lettere trænge ind i opholdsrum bolius.dk. Hvis huset har kælder, afhænger risikoen af om kælderen bruges til beboelse; en ubrugt kælder kan fungere som buffer, mens beboede kælderrum øger eksponeringen bolius.dk. Etagebyggeri (lejligheder) derimod er generelt mindre ramt. Bor man over stueetagen i en lejlighedsopgang, er radonniveauet typisk lavt bolius.dk – radon fra jorden fortyndes nemlig hurtigt op gennem etagerne, så problemet koncentrerer sig om stueplan og kælder. Derfor anses måling i etageboliger som udgangspunkt kun nødvendig i de nederste etager eller kælderrum bolius.dk.
    • Renovering og ventilation: Boliger der er blevet energi-renoveret (f.eks. efterisoleret og tætnet for at spare energi) kan uforvarende få forhøjet radon, hvis ikke der er tænkt radonsikring ind. En omfattende tætning af huset mindsker den naturlige ventilation og luftudskiftning, så radon, der trænger ind, i højere grad ophobes indendørs bolius.dk. Derfor ser man i visse tilfælde, at ældre huse der er gjort mere lufttætte, oplever stigende radonkoncentration medmindre man samtidig installerer bedre ventilation. Omvendt kan øget ventilation nedbringe radonindholdet i indeklimaet: F.eks. kan regelmæssig udluftning eller et balanceret ventilationsanlæg reducere radonniveauet betydeligt (målinger har vist omkring 30-50 % reduktion med mekanisk ventilation) via.ritzau.dk. Det anbefales generelt, at man ved større energirenoveringer kombinerer tiltagene med radonsikringsforanstaltninger for at undgå utilsigtet radonophobning bolius.dk.
Konklusion: Samlet set er danskernes kendskab til radon blevet forbedret i de seneste 5 år, om end der stadig er mange, som ikke har forholdt sig til radon i deres eget hjem. Holdningen til radon spænder fra øget bekymring og krav om information ved bolighandel, til fortsat undervurdering blandt dem, der ikke er oplyste om risikoen. På handlingssiden ser vi en klar tendens: stadigt flere får målt radon og iværksætter radonsikring af deres boliger, omend COVID-19 kortvarigt bremsede udviklingen. Radonproblemet er mest aktuelt i ældre, jordkontaktede boliger i udsatte egne som Østdanmark, hvor mange tusinde huse har for høje radonværdier. Omvendt har nyere byggeri og boliger med god ventilation færre problemer. Fortsat oplysning og måling er vigtigt, da radon kan afhjælpes relativt enkelt, hvis problemet opdages – og derved kan potentielle helbredsskader forebygges. Kilder: Sundhedsstyrelsen, Bolius/Build (Statens Byggeforskningsinstitut), Realdania, Dansk Radonforening m.fl. hvacfokus.dk dagensvvs.dk hvacfokus.dk randersidag.dk hvacfokus.dk hvacfokus.dk realdania.dk randersidag.dk hvacfokus.dk taenk.dktaenk.dk bolius.dk bolius.dk bolius.dk bolius.dk bolius.dk via.ritzau.dk